Det Danske Saunaselskab The Danish Sauna Society • Tanskan Saunaseura
Teltsaunaer I 2010 anskaffede Det Danske Saunaselskab sig, med hjælp fra Tuborgs Grønne Fond, en ægte finsk teltsauna med plads til 6 personer. Den blev en stor succes, og var på de første 18 mdr. i brug gennemsnitligt en gang månedligt. Men til stor ærgrelse for medlemmerne Vest for Storebælt, var det en bekostelig affære, at hente og bringe teltsaunaen, som skal transporteres med en varebil eller en trailer. I 2012 anskaffede vi så teltsauna nr. 2, også med støtte fra Tuborgs Grønne Fond. Den ligger klar til brug i nærheden af Gjern. Begge teltsaunaer kan lejes af selskabets medlemmer på uge/weekend basis. Bestilling på vores E- mail adresse (se "Om os").
Kalender  (Google Calendar)
Mobilsauna I 2015 anskaffede vi en brugt skurvognstrailer, som vi er ved at ombygge til en mobil sauna med økonomisk hjælp fra Tuborgs Grønne Fond. Projektet tager lidt længere tid end først antaget. Den forventes indviet i løbet af foråret 2017. Følg med på Facebook!
Vi har i 2016 investeret i en kæmpestor røgsauna (Danmarks eneste!) i form af et telt på 4 x 8 m. med bænke til 32 glade sauna badere på en gang. Vi har fået hjælp til anskaffelsen fra Friluftsrådet og i øjeblikket er den opsat i DN’s Friluftscenter i Tysmosen ved Ledøje. Den tænkes brugt et par gange årligt til større arrangementer og i Tysmosen i samarbejde med DN.